Sønderjyske sogne

 

811

Frankerkongen Karl den Store og Danerkongen Hemming bekræfter ved Højtidelig edsaflæggelse at Ejderen danner grænse mellem disse to riger. Det sydligste  område fra Ejderen til Kongeåen kaldes Sønderjylland og området fra Kongeåen til Skagen kaldes Nørrejylland[1]

 

1523

Chr. II forlader landet og Frederik bliver valgt til konge af Danmark.[2]

 

1525

Frederik I giver det slesvig-holstenske adel et skriftligt privilegium der bekræfter den længe praktiserede hoved og håndsret over deres fæstere.[3]

Hertug Christian, den senere Christian III bosætter sig i Haderslev.[4]

 

1526

Den senere Chr. III bliver indsat til at styre Haderslev Amt.[5]

 

1532

Chr II vender tilbage til landet, lokkes i en fælde og holdes fange på Sønderborg Slot.[6]

 

1534 - 1536

Grev Christoffer af Oldenborg og Lübeck indleder et angreb på Danmark. Officielt for at få genindsat Chr. II, men med så stærke bindinger til det katolske, at man måske kan kalde det et opgør mellem den Lutherske og den katolske holdning.[7]

 

1542

I den slesvig-holstenske kirkeordning indførtes, at der kun måtte ansættes degne der kunne undervise i katekismen.[8]

 

1544

Kong Christian III udsteder en forordning der påbyder at kappelanerne på landet skal holde skoleundervisning og undervise i den kristelige  børnelærdom, samt i læsning skrivning og regning.[9]

 

Hertugdømmerne Slesvig og Holsten deles

De tre dele fik navn efter henholdsvis Haderslev, Sønderborg og Gottorp.  Det første område tilfaldt hertug Hans, det andet kongen og det tredje gik til hertug Adolf.  Hertug Hans fik Haderslev amt og Tørning len, dertil det store Tønder amt med de frisiske øer bortset fra Amrum, Vesterland-Før og nordspidsen af Sild, der hørte til kongeriget, dertil Rendsborg og øen Femern, der var en del af hertugdømmet Slesvig, selvom den lå ud for Holstens kyst.  Hertug Hans fik også Løgumkloster og Bordesholm kloster i Holsten.

Sønderborg-delen strakte sig tværs over landet via Flensborg til Bredsted.  Gottorp-delen omfattede Slesvig og Husum amter samt Ejdersted, og for at få regnestykket til at gå op kom også det lille Aabenraa amt under Gottorp.  Den yngste bror, Frederik, blev affundet med Slesvig bispegods. l Holsten var lenene mindre, fordi de adelige godser her var så omfattende.[10]

 

1559

Ditmarsken blev erobret.

Den sydligste del lægges til Holsten (Kongelig), Den nordligste del fik hertug Adolf, og den midterste del fik hertug Hans.[11]

 

1572

Hans den yngre, søn af Christian III overtog Sundeved og Als som sit eget lille hertugdømme.[12]

 

1580

Fra Gottorp slot begynder en udskiftning, idet man er mere interesseret i jordskat end i hoveri.[13]

 

Hertug Hans døde den 2. okt - begraves 14 feb. i Slesvig.

Hertugdømmet deles således:

Kongen får Haderslev amt, og Hertug Adolf får Tønder amt med løgumkloster.[14]

 

1660

Amtmandsfunktionen indføres. Amtmanden var overordnet den øvrige verdslige lokalforvaltning, og derfor den lokale kontakt/forbindelses person til såvel landsregeringen på Gottorp som til kancelliet i København.

Fungerer frem til 1864.[15]

 

1665

Der oprettes universitet i Kiel[16]

 

1683

Der indføres sandemænd ved herredsting. Sandemændene blev udpeget af kongen, deres opgave var oprindelig at dømme i mordsager. Men reelt blev også brugt som uvildige personen, f.eks. ved jordfordeling.

Institutionen fungerede frem til 1864.[17]

1721

Under den store Nordiske krig  besættes  hertugdømmerne og præsterne må sværge troskab mod kongen, dette lykkedes først i 1721, hvorefter  hertugdømmet  må anses for at være kongens.[18]

 

1736

Der blev indført en fattiglov i Slesvig, hvorefter tiggere skulle uddrives af landet, arbejdsduelige skulle gøre tjeneste i hæren og hvert sogn skulle forsørge sine egne fattige.[19]

 

1750

Aabenraa amt udgøres af Rise- og Sønder Rangstrup herreder samt Varnæs.[20]

1761

Efter kongeligt reskript måtte skolerne fremover kun betroes til bestandige skoleholdere, der havde bestået en prøve hos provsten.

 

Kost og natteleje  på omgang skulle afskaffes, og der skulle skaffes faste skoler og indtægter til lærerne.[21]

 

1768

Præster der skal ansættes i  slesvigske sogne skal efter forordning have studeret mindst 2 år ved universitetet i Kiel (Tysksproget).[22]

 

1771

Efter en forordning, udsendt af Struensee, skal børn døbes med fast  efternavn., For det øvrige danmark blev dette først gældende fra 1856.[23]

 

1788

Stavnsbåndet ophæves.

 

1805

Vaccination mod kopper indføres.[24]

 

1806

Holsten indlemmes i monarkiet

 

1814

Slesvig-holstensk skolelov vedtages.

·       Skolepligt fra 6-7 års alderen til konfirmationsalderen.

·       Seminarister skulle foretrækkes i lærerstillinger

·       Degne og lærere skulle have fri bolig og græsningsareal samt fast penge og naturalieløn.[25]

 

1816

Lauenborg erhverves.[26]

 

1846

Den nordslesvigske landboforening stiftes (Haderslev amt)[27]

1848

24 - 25 marts dannedes den provisoriske regering i Kiel. den ville sammenkalde de forenede stænderforsamlinger (slesvig og holsten) for at samle hertugdømmet og videreføre dem under hertugen (tysk regeret).

 

1852

Den mellemsvigske landboforening stiftes (Aabenraa amt, Sundeved, Als samt Flensborg omegn)[28]

 

1864

Sønderjylland tabes til Preusen og Østrig

 

1866

Sønderjylland indlemmes i Preussen, efter krigen mellem Preussen og Østrig. Ved fredsaftalen mellem Preussen og Østrig indføres §5, der giver mulighed for at dele af “Slesvig” efter en afstemning kan slutte sig til Danmark. (Denne afstemning holdes 1920)[29]

 

1867-69

Byernes monopol på at drive handel ophæves. Dette medfører at der på landet kommer handlende i hver lille by, feks en høker.[30]

 

1870

I folkeskolen skal der undervises i tysk i 6 timer / uge fra 3. klasse.[31]

 

1878

I folkeskolen skal der undervises i tysk i 12 timer / uge fra 3. klasse.[32]

§5 fra 1866 krigen mellem Preussen og Østrig ophæves[33]

 

1888

Tysk skal være undervisningssproget i alle folkeskoler, dog er faget religion undtaget.[34]

 

1890

“Deutscher Verein für das nördliche Sleswig “ oprettes foreningen kaldes “Nordmarkverein”[35]

1899

Amtsbanen Aabenraa - Gråsten indvies med stationer i: Skelbæk, Styrtom, Lundsbjerg kro og Sdr Hostrup kro, Nørballe, Felsted kro, Tumbøl kro, Slyngsten (kun person beford. - benyttedes primært af Svejrup folk), Bøgholm (kun person beford.), Skovbøl (med daglige togkrydsninger), Varnæs kro, Bovrup, Kiding, Grøngrøft, Fiskebækskov, Fiskebæk, Adsbøl, Gråsten.[36]

 

1904

Amtbanen Aabenraa - Hovslund - Løgumkloster åbnes med stationer i: Nørreport, Kanappen, Stollig, Løjt Skovby, Barsmark, Løjt Kirkeby, Nørby, Knivsbjerg, Genner, Østermark, Øster Løgum, Hovslund, Rugbjerg, Nørre Hostrup, Egvad, Lønholm, Hellevad, Hellevad Mølle, Klovtoft, Sivkro, Bredsted, Øster-Terp, Gravlund, Alslev Kro, Asset, Løgumkloster Holmplads, Løgumkloster[37]

 

 

1926

Amtsbanen Aabenraa - Gråsten og Aabenraa - Løgumkloster nedlægges.[38]

 

 


Broager sogn.

Sognet indeholder byerne Skelde, Gammelgab(Krammark), Dynt, Iller, Brunsnæs Smøl og Skodsbøl med Egernsund.

 

Trafik: Der var jernbane forbindelse fra VesterSottrup til Skelde. Og dampskibsforbindelser fra Skeldebro, Brunsnæs og Egernsund til byerne Sønderborg og Flensborg.

 

1734

Skolelæreren får 12 mark årligt af kirkekassen.[39]

 

1779

Da hertugenslægeten i Lyksborg uddør kommer slægtens jord under kongen. Broager land var næsten udelukkende Lyksborgsk.[40]

 

1858

Skeldeskole  åbner klasse nr. 2, Der er på dette tidspunkt  120 - 130 børn[41]

 

1878

Skolen i Skelde brænder ned til grunden.[42]

 

1901

Broager gymnastikforenimng stiftes.

 

1922

Skolen i Skelde får et tredje klasselokale.[43]

 

1932

Broagerbanen nedlægges.


Brøns Sogn.

Brøns sogn indeholder byerne

 

1849

Da beboerne i Brøns ikke ville betale skatter mm. til den provisoriske regering. Derfor skred de slesvig-holstenske embedsmænd til udpantninger. Da dette heller ikke hjalp Bad man tyske tropper om at komme til hjælp som eksekutionskommandoer. Disse tropper var nornalt borte når befolkningen stimlede sammen.

 

Da tropperne (senere på dagen kom også jægersoldater) kom til brøns blev de modtaget uden for byen af sognerådsformanden der bad dem om ikke at gå ind i byen da der allerede var mange mennesker forsamlet, alligevel besatte man byen. Om aftenen kom der fra Rejsby en skare på ca 200 mand. Det kom tilkamp og der var sårede på begge sider. En skare oprøre (danske fra Rejsby) blev taget til fange og sendt til afhøring i slesvig og haderslev.

 

Både fra Berlin og fra København kom der advarsler til den provisoriske regering om ikke at bruge magt da dette kunne føre til borgerkrigs lignende tilstande.

Efter episoden her blev der dog atter betalt skat.[44]


Ensted sogn.

 

Sognet indeholder byerne Stubbæk, Sdr. Hostrup, Røllum, Torp, Årup, Styrtom og Hostrupskov . Ensted er første gang nævnt i en jordebog fra 1231.

 

 

1480

Christian I giver Ahlefeldterne afslag på deres ønske om at nedlægge  Årup.[45]

 

1498

Indtil 1498 er lundtoft herred et pantelen der tilhører godsherren på Årtoft-Søgård gods. På dette tidspunkt indløses pantet af Frederik I, der er bosiddende på Gottorp slot . Herredet  ligges ind under Tønder amt der er en del af det område der er tildelt Gottorp som underhold. Når det ikke kommer under Aabenraa amt skyldes det sikkert at dette ikke er fuldt styret fra Gottorp.[46]

 

1508

Den slesvigske biskop udnævner Owe Johannis til sognepræst efter Nicolaus Tugoni (Tychsen eller Thaysen), der måtte tage sin afsked på grund af svagelighed.[47]

 

1606

Med det kongelige privelegium fra 1524 omdanner  Ahlefeldterne på Søgård de seks gårde i Årup til en ladegård.

 

1627 (30 års krigen)

Da Chr.IV tropper måtte opgive forsvaret ved Elben og de tysk-romerske tropper  tog op gennem landet blev sognet plyndret, først af de danske tropper og senere af de tysk-romerske.[48][E1] 

 

1643 - 45       

Kort før jul rykker den svenske general Thorstensons hær ind i landet og plyndrer og hærger sognet.[49]

 

1646

Ensted sogneskole oprettedes i Røllum.[50]

 

1657

Den svenske hær rykker atter ind i sognet, tiltrods for at det gottorpske  hertugdømme har sluttet en forbundstraktat med svenskerne plyndres sognet atter.[51]

 

1659 - 60 (Svenskekrigen.)

De polske tropper i den svenske hær har bragt en plettyfus-epidemi med sig og ca 1/4 af sognets beboere dør.[52]

 

1680

Der bygges et nyt degnehus og skole i Stubbæk.[53]

 

1700

Årup bøndernes ugentlige hoveri forpligtelse var afløst af en pengeydelse.[54]

 

1700-1850

Ca halvdelen af bønderne i Sdr.Hostrup, Røllum og Torp er fæstebønder under Årup-Søgård, medens resten var kongelige fribønder under Tønder amt. For Stubbæk var det dog kun ca 1/3 der var fæstebønder.[55]

 

1710

Årup får besked om at de ikke må give husly til fremmede og omstrejfende insiddere (jordløse fattige) og betlere.[56]

 

1725

Hertugen på Augustenborg overtager Årup gods[57]

 

1757

Der bygges et skolehus uden bolig i Hostrup.[58]

 

1777-91

Hjulmager familien Jepsen i Røllum afsætter ca 150 vogne i Tønder, Aabenraa og Flensborg amter. Vognene er af typer som: arbejdsvogne, fragtvogne og stadsvogne med vognkasse i kurveflet.[59]

 

1800-60

sognets indbygger tal er som følger:

1803  828 indb.      1840 1157indb.       1860  1339 indb.[60]

 

1804

Sognet indfører skat til fattigkassen[61]

 

 

1830’erne

Alle sognets lærere er seminarie uddannede.[62]

 

1848

Alle Årup bønderne køber sig frie af arbejdsforpligtigelsen på ladegården for et pengebeløb på 10.000 mk.[63]

 

1849

14 børn opdrages for fattigkassens regning.[64]

 

1850

Jernploven indføres.

Lundtoft herred kommer under Aabenraa amt.[65]

1856

På egnens teglværker begynder man at fremstille drænrør.[66]

 

 

1882

Årup godsmejeri får installeret dampmaskine til et centrifuge mejeri.[67]

 

1886

I Sdr. Hostrup tages det første fælles damptærskeværk i brug.[68]

 

1893

Der bliver oprettet et andelsmejeri i Stubbæk med 42 interessenter. Produktionen sælges til Hamborg.[69]

 

1903

I Stubbæk dannes en andelskasse “Spar und Darlehnskasse zu Stubbeck”, med særligt henblik på at hjælpe landmændene.[70]

 

1909

Telefonen kommer til Røllum.[71]

 

1913

Der oprettes en benmels fabrik i Sdr Hostrup. Herefter skal alle kadavere . i Starten både fra Aabenraa og Sønderborg kredsen, leveres til denne fabrik.[72]

 

1918

Elforsyningen kommer til sognet.[73]

 

1925

Ensted sogns  Ungdomsforening stiftes[74]

 

1970

Ensted, Løjt og Aabenraa danner den nye Aabenraa kommune[75]


Løjt sogn.

Sognet indeholder byerne:Løjt Kirkeby, Barsmark, Skovby, Stollig, Bodum og Nørby.  Nogle af lokaliteterne nævnes i dokumenter fra 1352.[76]

 

1250

Der laves ændringer på kirken (den nuværende stenbygning)[77]

 

1544

Løjt hører sammen med Aabenraa amt til det Gottorp styrede hertugdømme  Slesvig.[78]

 

1580

Frederik II Købte mange store herregårde mellem Kolding og Aabenraa, også Stolliggård, som var en herregård, samt fladsten og Nørby. Da kongen  havde Haderslev amt, blev løjt indlemmet heri . De kongelige  firbønder havde møllepligt på Lillemølle, Medens  de hertugelige bønder havde møllepligt på store Rundmølle

Gårdtyper efter 1580:

Kongelige bønder

Stolliggård, Nørby, Fladsten

Hertugelige bønder

Dalholt

Kirkelige bønder

Sillehole, Højgade , Kjeldstoft. Barsmark gårdene - Jakobsgårde, Knudsgårde

 

Hoveri er vist aldrig blevet praktiseret i området[79]

 

1603

Da der blev pålagt nye skatter “tjenestepenge” eller “ottingspenge”. disse var en afløser for hoveripligten. Men da skatten ikke var ens på de magre egne og på de fede jorde vandrede men i protest til Gottorp og protesterede, samt krævede at det betalte beløb skulle være uafhængig af jordkvaliteten. Protesten resulterede i at flere blev kastet i fangekælderen på Brundlund.[80]

 

1627 (30 års krigen - Kejserkrigen)

Efter et nederlag flygter kong CHR IV tropper mod nord efterfulgt af Wallensteins bander. alle disse tropper plyndrede hvor de kom frem.

De kongelige tropper har af brændt hovedpræstegården.

Fra 1627-29 dør 205 personer, heraf 127 af blodgang eller pest.[81]

 

1642

Amtmand Heinrich Brockdorff tilstår sin tjener Nis Nissen at bygge en kro ved kriken i Løjt. - sognets ældst kendte.[82]

 

1657 - 60 (Svenskekrigen.)

Egnen hærgedes af både svenskerne og siden af de polske hjælpetropper., der også bragte pesten til sognet. Efter krigen lå   37 gårde og kådnersteder øde.[83]

 

1704

Der bygges et skolehus på 6 fag i Kirkeby, for hele sognet.[84]

 

1721

Sognet kommer under kongelig administration.[85]

 

1736

Der indføres en helligdagsforordning, hvorefter det var forbundet med bødestraf, at arbejde om søndagen.[86]

z

Efter fattiglovens indførelse samlede tolvmændene og præsten ind, således at man var i stand til at give et fast ugentlig bidrag til de fattige der var blevet godkendte. Bidagene blev fastsat efter en ligning. Fattigkassen er meget tilbageholdende med at udbetale. Har blot et medlem at en familie nogen indtægt gives ingen støtte.

Et eksempel fra 1832. en mand med en uhelbredelig benskade lader sig skille fra sin kone. Han får afslag på hjælp idet  han kunne lade sig forsørge af sig kone.[87]

 

1740

Der er biskoler i Barsmark, Skovby og Stollig, medens der på barsø kun er en sommerskole.[88]

1740 - 80

Da svenskerne indførte store afgifter på fragt fra fremmede skibe søgte flere løjtinger borgerskab i sverrige hvorved de undgik denne afgift. For nogle har det været et rent skin borgerskab idet de aldrig har boet i Sverige , medens andre flyttede helt eller delvis til Sverige.[89]

 

1746

Både i Barsmark og Skovby åbnes der nye skoler på 5 fag hver. Samtidig inddeles Løjt i flere skoledistrikter.[90]

 

1754

Lærerembedet frigøres fra kirken. dvs. det gøres til et selvstændigt erhverv.[91]

 

1782

Provsten og amtmanden opfordrer til at man får en rigtig lærer. 10 år tidligere havde man brugt degnens 12 årige søn.[92]

 

1763

Der drives en navigationsskole i Løjt[93]

 

1791

Skolen i Kirkeby har 160 elever, men kun 1 klasseværelse.

I Skovby er der 72 børn, i Barsmark er der 47 børn og på Barsøer der 19 børn i en omgangsskole[94]

 

1802

Der bygges en ny skole med 2 klasser og lærerbolig, skillevæge er af træ.[95]

 

1807  (Napoleonskrigen).

En del fattige levede godt af affaldet fra soldaternes slagtninger.[96]

 

1809

Efter af den danse flåde var blevet taget af englænderne udrustede man kanonbåde til kapertogter. Palmesøndag kæntrede en sådan ved Agersø i storebælt og 11 mand druknede herunder 7 løjtinger.[97]

 

1820

Omkring 1820 fik pastor Mathiesen oprettet en sparekasse for  Løjt sogn, samt en almissekasse  til hjælp for trængende.[98]

 

1837

To af lærerne har været på normalskolen i Vonsild for at sætte sig ind i den indbyrdes undervisning.[99]

 

1841

Der er nu så mange børn at skolen må deles i tre klasser, derfor bygger man en selvstændig elementar skole for begynderklassen,[100]

 

1845

Styrmandsskolenskolen  i Skovby havde 22 elever uden sogns fra , der var indlogerede på forskellige gårde (Folketællingen)[101].

 

1848-49 (Slesvigske krig)

Løjt kommer under slesvig-holstenerne , men Barsø forbliver dansk. En del dansksindede løjtinger tager ophold på barsø i perioden.

 

Barsø underlægges en periode Nordborg amt. Farvandet mellem barsø og Løjt holdes blokeret af orlogsskonnerten “Delfinen”[102]

 

1853

Fra et brev skrevet af lærer S.N. Sørensen fremgår det at sognet havde 6 lærere (incl. en på Barsø).

I Kirkrby var der tre lærere til de tre klasser med omkring 250 børn. I elementar klassen brugtes med megen nytte “Indbyrdes undervisning”[103]

 

1860

Søfarende i Løjt sogn[104]

Kaptainer        33

Styrmænd       22

Menige           204

opgivelserne stammer fra folketællingen, men er meget usikre da angivelserne bl.a. kan være - Skippere, redere, matroser, kokke og tømrere.

 

1863

Styrmandsskolen lukkede da der oprettedes en navigationsskole i Aabenraa.[105]

 

1864

Natten mellem den 10 - 11 april lavede det danske frikorps et udfald fra Assens  via Barsø, der var dansk, ind på løjtland hvor man tog en Slesvig-holstensk løjtnant v. Strombeck med deling til fange. Fangerne førtes atter  via Barsø - Assens til  København. Efter 8 dage udveksledes løjtnanten med en dansk befalingsmand.

 

8 - 9. juli lavede Slesvig - holstenerne et udfald mod Barsø med 30 både og flere kanoner rettet mod øen. Øen var let at indtage idet der ingen soldater / frikorpsfolk var på øen.[106]

 

1865

3/4 af tjenestefolkene kom udensogns fra.[107]

 

1867

Natten mellem den 16. og 17 august 1867 brændte hovedpræstegården i løjt. Der var blevet fyret for kraftigt idet der dagen i forvejen havde været bispevisitats. den kraftige fyring medførte at der gik ild i en maltkølle.

 

Ved branden måtte tjenestepigen, jomfru Høg - en provste datter fra Als, springe ud af et loftvindue. forinden havde hun kastet nogle dyner ud, og hun slap med at blive forslået.

 

Ved branden brændte kirkebøgerne fra 1840-1867, både hoved og bibog idet degnen dagen før havde været oppe med dem for at få dem sammenlignet. Præsten var nær indebrændt da han forsøgte at redde dem. Han blev dog reddet ud af døren i gavlen.

 

Om denne dør berettes det at den blev indsat under pastor Matthiesens ombygning, der havde sagt at der engang skulle reddes en præst ud her.[108]

 

1870

Skolens børnetal er så stort at der tales om en fjerde skoleklasse i Kirkeby, men man vælger dog at oprette en selvstændigt skoledistrikt i Bodum hvorved elevtallet falder. [109]

z

I 70’erne ophørte næsten al hjemme produktion af klæde. Dermed forsvandt også rokkedrejer erhvervet. [110]

 

1879

Børnetallet i Kirkeby skole er 280 og man må se sig om efter mere plads. Man køber en mindre ejendom og bygger om således at der er fire lærerboliger og en gymnastikplads.[111]

 

1891

Landmænd i Skovby / Stollig anskaffer i fællesskab sognets første damplokomobiltrukne tærskeværk.[112]

 

1894

Der dannes et andelsmejeri på løjtkirkeby. Til bygningen optog man et lån på 25000 Mark. Der var 63 andelshavere med 236 køer.

 

Skovby/Stollig dannede samme år deres eget andelsmejere, med 55 andelshavere og 264 køer. Mejeriet fik til huse stenbjerg mølle, hvorved man kunne få kraft møllen.[113]

 

1901

Amtsbanen Aabenraa - Løgumkloster indvies, og får 5 daglige afgange. I 1914 solgtes 40.000 billetter årligt fra sognet. [114]

 

1907

De første telefoner etableres. [115]

 

1915

En ny stor skole med 6 klasser, gymnastiksal og 2 boliger for gifte lærere, samt 2 skoler for ugifte lærere indvies. Den prøjsiske stak har ydet et tilskud på 25000 mark.[116]

 

1914 - 18

Første verdenskrig kostede sognet 96 mand.[117]

 

1920

Løjt stemte dansk . Kun 21% af de fastboende stemte tysk.[118]

z

Afgivne stemmer                    1472 (af 1673 mulige)

Danske stemmer                   1119

Tyske stemmer                     353 [119]

 

1921

Løjt og omegns ungdomsforening dannes. [120]

 

1921 -1970

Sognets indbyggertal[121]

1921               2372

1955               2687

1960               2590

1965               2665

1970               2864

 

1930

Forsamlingshuset bygges. [122]

1947

Stollig mejeri går sammen med Aabenraa Centralmejeri.[123],


Sønderborg sogn.

 

1610

Der udbrød brand i byen og 28 huse og boder brændte, samt en del af rådhuset.[124]


Aabenraa sogn.

 

1610

19 maj  kl.9 morgen udbrød der brand på skibbroen ved Niels Throel og Per ‘s Bådebyggeri. Branden bredte sig grundet forsømmelighed og østenvind fra tjærekogeren og til byen. Kun 1/7 af byen stod tilbage -rådhuset, kirkespiret og affuerdeelen af kriken, og skolehuset på kirkegården. Havde det ikke været for de løjtinger karle havde hele byen og mestendels også kolstrup været brændt ned. [125]

 

1700 ernes slutning.

Erich Paulsens værft er et værft  med betydeligt skibsbyggeri.[126]

 

1750 ca.

Den engelske urmagerslægt Green kommer til Aabenraa, muligvis med et her hjemmehørende skib.[127]

 

1831

Thorkild Andersens værft åbner. Bygger  over en menneskealder 57 skibe.[128]

 

1841

Mads Michelsens værft åbner.[129]

 

1850 ca

Reimers værft åbner.[130]

 

1860

Gustav Rabens værft åbner.[131]

 

1863

Der åbnes en navigationsskole.[132]

 

1880’erne

Kaserne med ekserserplads forlades idet garnisionen flyttes til en nyopført kaserne i Haderslev.

 

Kasserne med ekserserplads lå over for gildegade (senere markedsplads).[133]

 

1893

Dansk Nellikekultur startes af gartner Chr. Jacobsen[134]

 

1898

Amtsbanegården bygges (senere rutebilstation).[135]



[1] Sønderjyske årbøger 1997: Sønderjylland og Slesvig

[2] Sønderjyske årbøger 1997: Hertug Hans den Ældre

[3] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.

[4] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie.

[5] Sønderjyske årbøger 1997: Hertug Hans den Ældre

[6] Sønderjyske årbøger 1997: Hertug Hans den Ældre

[7] Sønderjyske årbøger 1997: Hertug Hans den Ældre

[8] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.

[9] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie

[10] Sønderjyske årbøger 1997: Hertug Hans den Ældre

[11] Sønderjyske årbøger 1997: Hertug Hans den Ældre

[12] Sønderjyske årbøger 1997: Hertug Hans den Ældre

[13] Jørgen Schmidt: Broagerland

[14] Sønderjyske årbøger 1997: Hertug Hans den Ældre

[15] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie.

[16] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie.

[17] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie.

[18] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.

[19] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie.

[20] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.

[21] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.

[22] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie

[23] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie

[24] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie

[25] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.

[26] Sønderjyske årbøger 1997: Sønderjylland og Slesvig

[27] Sønderjyske årbøger 1997: Sønderjylland og Slesvig

[28] Sønderjyske årbøger 1997: Sønderjylland og Slesvig

[29] Sønderjyske årbøger 1997: Sønderjylland og Slesvig

[30] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.

[31] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.

[32] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.

[33] Sønderjyske årbøger 1997: Sønderjylland og Slesvig

[34] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.

[35] Sønderjyske årbøger 1997: Sønderjylland og Slesvig

[36] Aabenraa amts jernbaner 1899 - 1926.

[37] Aabenraa amts jernbaner 1899 - 1926.

[38] Aabenraa amts jernbaner 1899 - 1926.

[39]Aug. Korse: Broagerlands historie.

[40]Aug. Korse: Broagerlands historie.

[41] Aug. Korse: Broagerlands historie.

[42] Aug. Korse: Broagerlands historie

[43] Aug. Korse: Broagerlands historie

[44] Sønderjydske årbøger 1958: Landstormen ved Brøns

[45] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie.

[46] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie.

[47], Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie.

[48] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie.

[49] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie.

[50] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie

[51] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie.

[52] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie.

[53] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie.

[54] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie.

[55] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie.

[56] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie.

[57] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie.

[58] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie.

[59] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie.

[60] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie.

[61] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie.

[62] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie.

[63] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie

[64] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie

[65] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.

[66] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.

[67] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.

[68] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.

[69] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.

[70] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.

[71] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.

[72] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.

[73] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.

[74] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.

[75] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.

[76] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.

[77] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.

[78] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie.

[79] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.

[80] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie.

[81] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.

[82] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie.

[83] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.

[84] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie

[85] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie.

[86] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie.

[87] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie.

[88] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie

[89] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.

[90] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie.

[91] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie

[92] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie

[93] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.

[94] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie.

[95] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie

[96] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.

[97] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.

[98] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.

[99] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie

[100] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie

[101] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.

[102] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.

[103] Sønderjysk månedsskrift nr 10 1958.

[104] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie

[105] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.

[106] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.

[107] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie.

[108] Sønderjysk månedsskrift nr 10 1958.

[109] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie

[110] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie

[111] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie

[112] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie

[113] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie

[114] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie

[115] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie

[116] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie

[117] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.

[118] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.

[119] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie.

[120] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie

[121] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie

[122] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie

[123] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie

[124] Fladstenbogen (Med egen hånd)

[125] Fladstenbogen (Med egen hånd)

[126] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.

[127] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.

[128] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.

[129] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.

[130] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.

[131] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.

[132] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie

[133] Aabenraa amts jernbaner 1899 - 1926.

[134] Sønderjysk månedsskrift 11-97

[135] Aabenraa amts jernbaner 1899 - 1926.


 [E1]